MIN VENINDE HAR EN STALKER
112 For Venskaber - A podcast by Heartbeats - Luni
Categories:
“Jeg har også stået helt hjerteknust på min ekskærestes soveværelse uinviteret og med tårerne trillende ned af kinderne. Men der er forskel på at være bims og på at være farlig,” siger Maria i dagens afsnit, hvor lytterens veninde har en ekskæreste, der ikke vil lade hende være. I dagens afsnit taler vi om, hvad vi kan gøre, hvis vores venner står i en ekstraordinær svær situation, som potentielt kan være farlig. For hvor meget må man blande sig? Og hvor går grænsen mellem omsorg og umyndiggørelse? Lytteren har skrevet ind, fordi hendes venindes ekskæreste stalker hende. Hun har blokeret ham alle steder og går i terapi pga af deres parforhold - og alligevel kontakter han hende igen og igen og igen. Hvem vurderer bedst, hvornår en situation er farlig - hende, der har været kærester med ham - eller veninden, der ser med fra sidelinjen? Og hvordan hjælper vi bedst en ven i nød? Vi taler også om Marias meditationsretreat, hvor Ida sad med på skulderen, som en lille overtænkende kommentator, der forstyrrede nuet og nærværet - og om dengang Ida satte himmel, hav og Puttgarden i bevægelse for at finde de fingerringe, der viste sig at ligge i hendes smykkeskrin🙃Dagens afsnit er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Toyota, og vi skiftes til at hente hinanden og køre hen til studiet sammen i forskellige el-biler.Hvis du har et venskabsspørgsmål du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til [email protected]ærter: Maria Jencel og Ida-SophiaProduktion og klip: Cecilie Wortziger og Mathilde Retsbo Lyddesign: Peter SejersbølGrafik: Mia McCaul