Om porno, præstation og seksualundervisning
69’eren - A podcast by sixtynineren

Ved de unge faktisk for meget om sex, når de debuterer? Og hvordan påvirker eksponering af porno den seksuelle debut? Det er nogle af emnerne i denne udgave af Informations sexpanel, 69’eren, hvor det er 81-årige Kristen Bjørnkjær, som har et spørgsmål med til 27-årige Hugo Koch-Larsen. 69’er-panelet i denne uge er: Kristen Bjørnkjær, 81 år. Journalist og forfatter. Udgav i 1976 digtsamlingen Kærestesorg, som viste, at mænd også kan tale om følelser. Ungkarl, men har forskellige veninder. Hugo Koch-Larsen, 27 år, retorikstuderende på Københavns Universitet, klummeskribent i Jyllands-Posten og på vej med bogen Mandefald, der handler om manderoller, på Politikens Forlag. Single, dater både kvinder og mænd. Din vært er Kristian Villesen Lyt til 69’eren i Informations app eller der, hvor du finder dine podcasts. Næste afsnit af 69’eren udkommer mandag, og der skal det handle om mænds evner til at tale om sex.