Avistid med Arve: Efter OL venter kaos
Avistid - A podcast by Weekendavisen
De seneste uger har OL i Paris fået de ellers så splittede franskmænd til at samles i stolthed over landets formåen. Men glæden bliver kort, for forude venter et dramatisk politisk efterår, hvor præsident Macron skal forsøge at sammensætte en levedygtig regering. En nærmest umulig opgave, hvis man spørger Aske Munck, Weekendavisens frankrigskorrespondent. Der er nemlig en dyb mistillid i det franske samfund og langt til de gamle tanker om frihed, lighed og broderskab. »Frihed fylder meget. Lighed handler om, at ingen skal have mere end mig. Og broderskabet er det så som så med,« siger Aske Munck, som er gæst i dagens Avistid med Nikolaj Arve. Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.