Jorden ryster, vi har destabiliseret kloden: Om menneskeskabt geologi med Jan Zalasiewicz (PREMIUM)
Den levende - A podcast by Politiken - Joi
Categories:
Hvordan undgår man at blive deprimeret og bange når man hver dag beskæftiger sig med klodens forfald? »Jamen, du bliver deprimeret og bange. Du kan ikke lade være. Men man må holde fast i at man simpelthen gør, hvad man kan. Og geologi giver et bredere perspektiv fordi, man tænker millioner af år tilbage i fortiden og du projicerer millioner af år ind i fremtiden. Det giver en vis psykologisk distance, som nok er nyttig« fortæller Jan Zalasiewicz, geolog, palæontolog og leder af ’The Anthropocene Working Group’, hvor han beskæftiger sig med hvordan mennesket har påvirket kloden i en sådan grad, at det har medført grundlæggende, globale ændringer i jordens tilstand. Han er ugens gæst i ’Den levende’, hvor vi sammen med ham skal en rejse til jordens indre, ind og undersøge alle de strataer vores klode er lavet af, der meget pludseligt og akut er kommet til at se helt anderledes ud, end man havde kunne forestille sig for blot et par hundrede år siden. Vores strata består nemlig ikke kun af sten og klippe, men også af plastik og cement – det geologien kalder ’technofossiler’. »Jeg tror der er et ubehag med en epoke, hvor geologien er lavet af ting som plastik eller cement. Nogle ville kalde det skrald« siger Jan Zalasiewicz. Faktisk »kan man dække hele kloden i to lag af alt den plastik vi har produceret« fortæller han. I dag skal det handle om alle de spor vi sætter til eftertiden, og hvor hurtigt vi har sat alle disse spor. Vi skal tale om hvordan et fag som geologien, som har haft en lidt uskyldig naturvidenskabelig og apolitisk selvopfattelse, pludselig er blevet meget politisk. Og vi skal tale om, at det mennesket igangsatte med industrialiseringen – og særligt fra 1950’erne – har destabiliseret kloden på en sådan måde, at vi stadig ikke engang til fulde forstår, hvordan isen, træerne og jorden kommer til at sparke tilbage på en menneskehed, der kun har haft magt over jordens udvikling i en kort periode, og nu står til at miste den fuldkommen igen. Abonnér for at lytte. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin. Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.