147. It was 50 Years Ago Today. Beatles i 1975. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
Elsker The Beatles - A podcast by Elsker The Beatles - Sâmbătă

Categories:
I 1975 fik Danmark Anker Jørgensen som statsminister og Gasolin toppede hitlisterne med "GAS 5". Gerald Ford var i gang med sin korte tid som amerikansk præsident, mens Bay City Rollers sang "Bye Bye Baby". 1975 var også et begivenhedsrigt år The Beatles land. Lennon blev far, McCartney familien blev stoppet med en joint i bilen, Harrison gik soul-vejen, mens Ringo Starr høstede og drak frugterne af sin succes. Og så var der lige albums som "Rock ´n`Roll", "Venus And Mars", "Extra Texture", "Blast From Your Past" og "Shaved Fish". Der var masser af gode historier, masser af Beatles-relaterede begivenheder som tages under behandling af Søren Mathiesen og Claus Nielsen. Det ultra-kompetente panel, som igen og igen hjælper med at lave nærværende podcast. På hver deres måde tager de livtag med den fascinerende historie og giver perspektiv, når det stikker af for værten, Niels Harild. "It Was 50 Years Ago Today" er en serie i "Elsker The Beatles" og det er din helt egen historiefortælling om en tid, hvor der stadigvæk var masser at fortælle om The Fab Four. Episoden her er første del af to om 1975.