E16. Tour de France køres i Danmark: Den første dansker deltog for over 100 år siden

I 1913 deltager den første dansker i Tour de France og giver den alt, hvad han kan på de over 400 km lange etaper. Siden dengang har flere danskere gjort sig bemærket i det store løb. I dag køres den første etape af Tour de France i Danmark. Lige midt i København. Det er måske den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde. Man har forberedt sig i årevis og nu er rytterne ved at være klar til start. Flere danske cykelryttere spås at gøre sig bemærket i dette års tour, men hvilke danske ryttere har siddet i sadlen før dem? Hør historien om de første danskere i Tour de France, deres sejre og kontroverser, og om hvordan Danmark kom på cykellandkortet, når cykelbogsforfatter og ekspertkommentator Kenneth Møller Kristensen, gæster programmet.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Kenneth Møller Kristensen, forfatter og cykelekspert.

Om Podcasten

Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om det vi oplever lige nu, og giver dig det historiske perspektiv. Har vi set lignende fænomener før? Gentager historien sig selv? Og kan vi ligefrem lære noget af den? Få et nyt perspektiv på din nutid og lær din fortid bedre at kende.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Musik: Sigvard Sejerø Madsen og Nikolai Sørensen.