Vilde idéer
Guld og grønne skove - A podcast by DR - Marți
Categories:
Den grønne teknologi er ikke længere science fiction. Opfindere, forskere og andre krøllede hjerner har for længst udviklet nye løsninger, der hurtigt og drastisk ville kunne mindske udledningen af ødelæggende drivhusgasser. Der er derfor ikke behov for at vente til 2030 eller 2050. Og dog. For problemet er ofte at forvandle de bæredygtige løsninger til gangbare forretningsmodeller. Hør om en stribe danske klimaløsninger, som hidtil har haft svært ved at bryde igennem kommercielt. Den grønne kreativitet blomstrer særligt inden for byggebranchen, men også ude på havet er der et uudnyttet potentiale. Hør både Ditte Lysgaard Vind fra The Circular Way og Ruth Bloom fra Crestwing fortælle om de lovende, men også vanskelige forretningseventyr. Og hør ikke mindst investor Tommy Ahlers, som deltager i det grønne aktiespil. Hvordan håndterer han de voldsomme udsving på aktiemarkederne? Og har han måske igen fundet en ny grøn investeringsfidus? Produceret for DR af Rakkerpak Productions. (Sendt første gang 31. maj).