Er Bibelen ikke glad for singler?
Hvad ville Jesus have sagt? - A podcast by DR - Duminică

Categories:
En lytter af "Hvad ville Jesus have Sagt" mener at kunne spore tegn på, at Bibelen og kristendommen ikke er særligt venligt stemt over for singler. En anden spekulerer over, hvad nådens natur egentlig er, og om man egentlig kan tale om, at man "får noget ud af tro"? En tredje er bekymret for, at en ung mand i familien tilsyneladende har vekslet en forsmået kærlighed til en fanatisk tro. Spørgsmålene søges på Jesu vegne besvaret af sognepræst Anne Sophie Bredmose Jakobsen, sognepræst ved Hasseris Kirke, sognepræst Niels Thisted fra Idestrup Kirke og ledende præst Thomas Hansen fra frikirken Hillsong - de tre er alle gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis.