KU Fælleskabet på KU Festival del 1

KU studieliv - A podcast by Københavns Universitet

Categories:

I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, KU Festival, der markerer 150 året for kvindernes indtog på Københavns Universitet ved blandt andet at navngive scenerne efter markante KU kvinder.    Festivalen er det største event på Københavns Universitet, der samler og forener både de studerende og ansatte på tværs af hele universitetet.    For værterne er det første gang på KU Festivalen, og derfor tager de dig med på reportage for at opdage, hvilke herligheder årets festival har at byde på.    De lægger blandt andet vejen forbi baren, hvor de møder forskellige frivillige, der tager en tørn for fællesskabets skyld. Og så snakker de med stjerneforsker Anja C. Andersen og Sakinah-Michelle Ahmed, der er statskundskabsstuderende og medlem af Studenterrådets bestyrelse, om, hvordan fremtiden ser ud for de studerende.    Programmet byder foruden på Medina, cidertasting, fællessang, ansigtsmaling og utroligt godt humør. Lyt med og hør, om værterne også får lov at køre en tur i golfvognen Berta.    Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay

Visit the podcast's native language site