Kulturpasset præsenteres og berømt banan på auktion

Kulturen - A podcast by DR

Categories:

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) inviterede i dag til pressemøde om en model for kulturpasset, der skal hjælpe udsatte, arbejdsløse unge med at blive en del af samfundets kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber. Der er på finansloven afsat 10 mio. kr. i 2024 og 65 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til forsøget med kulturpas, men er det virkelig sådan man hjælper den gruppe bedst? Vi spørger kulturministeren og får en vurdering af Anne Mette W. Nielsen, der forsker i unges deltagelsesmuligheder i kunst og kultur. Comedian hed det. Det var Maurizio Cattelan der lavede det. Og så forestillede det en banan tapet med sølvgrå gaffatape på en hvid væg. Værket tog verden med storm, og førte til lange køer foran museer og sågar klager fra naboerne over de store menneskemængder, der ville ind og se den berømte banan. Det hele endte i en auktion hvor to eksemplarer blev solgt til en pris på ca. 850.000 danske kroner. Et tredje eksempel blev doneret til Guggenheim museet. Og så var værket fuldendt... indtil nu. Det skal nemlig for hammeren igen i dag ved Sotheby's i New York. Værter: Tony Scott og Casper Dyrholm.

Visit the podcast's native language site