Kasper stalkede i årevis og fik flere tilhold: ‘Man kan ikke bare lade være'

Mørkeland - A podcast by Camilla og Kristine - Luni

Podcast artwork

Kasper var desperat. Hans ekskæreste svarede ikke på hans strøm af beskeder, så han oprettede nye mailadresser og flere falske profiler på sociale medier. Han forsøgte at få kontakt på alle måder, han kunne komme i tanke om. Han ønskede sig bare en sidste samtale. Så ville hun måske forstå ham. Men lige lidt hjalp det. Til sidst fandt han frem til hendes hemmelige adresse, og efter flere køreture op og ned ad vejen lykkedes det ham at finde hendes hus. Han tog et billede, sendte det til hende og skrev: Er du hjemme?I dagens særafsnit har vi besøg af Kasper, som har flere tilhold, domme og fængselsophold bag sig. Han har stalket flere af sine ekskærester igennem mange år - nogle af dem endda på samme tid. Vendepunktet skete, da en ekskæreste opfordrede ham til at søge behandling hos Dansk Stalking Center. Vi har også besøg af journalist og forfatter Kristina Antivakis, som er aktuel med bogen Jeg stalker. Vi taler med Kasper om, hvordan stalkingen begyndte, hvorfor han ikke bare stoppede, når politiet bankede på igen og igen og bad ham om at lade være, og om hvordan årene med stalking, tilhold og fængslinger påvirkede hans hverdag. Vi spørger også ind til hans syn på den omvendte fodlænke, og så deler han en opfordring til andre med samme tendenser som ham. Kristina Antivakis fortæller desuden, hvorfor det er nødvendigt at høre om stalking fra udøvernes perspektiv. Kasper er ikke hans rigtige navn, og hans stemme er anonymiseret af hensyn til hans ofre og familie.Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound

Visit the podcast's native language site