Moms på motionen
P1 Debat - A podcast by DR
Efter årsskiftet skal du betale moms af dine spinningtimer, din yogasession eller danseundervisning. EU-domstolen har vurderet, at køretimer og svømmeundervisning ikke er momsfritaget - og det har fået regeringen til at rette ind og indføre moms på undervisnings- og fritidsaktiviteter udbudt af private aktører. Og det kan gå hen at blive dyrt, både for forbrugeren, virksomhederne og folkesundheden. I dagens P1 Debat spørger vi: Hvilke konsekvenser vil det få for de fitnessinstruktører, yoga undervisere og den danske folkesundhed? Kan en momsnedsættelse eller et fradrag forhindre danskerne i at afmelde deres spinningtimer? Og blander EU sig for meget i dansk lovgivning? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Sisse Siegumfeldt, stifter og driver af Blå Himmel Yoga Kristoffer Storm, MEP (DD) Anders Nedergaard, formand, PT Danmark Stine Bosse, MEP, (M) Ane Halsboe-Jørgensen, skatteminister, (S) Per Husted, formand for skatteudvalget (S) Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger & producer: Nina Lorenz Grimstrup
