Med Udsyn

P1 Orientering - A podcast by DR

P1 Orientering sætter perspektiv på dagens største nyheder. Intelligent og godt selskab på farten, under madlavningen eller i sofaen. Dagens vært: Jan Falkentoft. Og i dagens udgave af Orientering Udsyn: I kølvandet på krigen i Gaza er andre kampe blusset op i Mellemøsten. Blandt andet er antallet af angreb på amerikanske baser i både Syrien og Irak steget markant de seneste dage og uger. Hvad er meningen med at angribe de amerikanske styrker dér - og hvem er det, der står bag angrebene? Størstedelen af sexarbejdere i Danmark er migranter - og mange af dem er fra Nigeria. Nu donerer Danmark fem millioner kroner til at bekæmpe menneskehandel i netop Nigeria blandt andet gennem oplysningskampagner. Men virkeligheden er, at de fleste af kvinderne er udmærket klar over, at der venter en fremtid som sexarbejder i Europa. Og det bliver ikke oplysningskampagner, der holder dem fra at krydse Middelhavet, ifølge forsker. Gæster: David Vestenskov, chefkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiet og Sine Plambech, antropolog og forsker i migration og global orden på DIIS. Tilrettelæggelse: Asta Klosterskov Handberg og Inge Scheel Kelstrup. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Nickolaj Sander.

Visit the podcast's native language site