Med Udsyn
P1 Orientering - A podcast by DR
P1 Orientering sætter perspektiv på dagens største nyheder. Intelligent og godt selskab på farten, under madlavningen eller i sofaen. Dagens værter: Anne Kirstine Hermann og Ole Brink. Og i dagens udgave af Orientering Udsyn: Erdogan har både kaldt Hamas for en frihedsbevægelse og tyskernes støtte til Israel for et "skyldkompleks" over Anden Verdenskrig. Alligevel bød kansler Scholz den tyrkiske præsident velkommen med åbne arme i Berlin. Så hvad er det, der er på spil i forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland? Og hvorfor står Erdogan igen tilbage som sejrherre? Næsten én million børn er fanget midt i Gazas kaos. Hvad betyder det for Gazas fremtid, at dem, der på et tidspunkt skal være med til at genopbygge området, står midt i en blodig krig - uden mulighed for at komme væk? Gæster: Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Sven Johannesen. Vært: Nickolaj Sander. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.