Med Udsyn
P1 Orientering - A podcast by DR
P1 Orientering sætter perspektiv på dagens største nyheder. Intelligent og godt selskab på farten, under madlavningen eller i sofaen. Dagens vært: Pernille Øhlenschlæger Rudbæk og Ole Brink. Og i dagens udgave af Orientering Udsyn: De afrikanske lande udleder i det store regnskab næsten ingen CO2, men de voksende klimaforandringer rammer kontinentet hårdt. Det har fået Afrika til at sadle om, og med Kenya i spidsen går de nu sammen mod de rige lande, som ofte har overset det afrikanske kontinent på COP-møderne. Men under enigheden lurer sprækkerne... Selvom modstand er let at lukke ned i Putins rige, vokser en ny slags protestbevægelse frem i Rusland. For koner, mødre og døtre vil have deres mænd hjem fra krigen mod Ukraine. Men de er ikke imod krigen - tværtimod - og måske er det rigtig smart? Gæster: Stig Jensen, lektor i Afrikastudier ved Københavns Universitet og Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Inge Scheel Kelstrup. Vært: Brita Kvist. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktører: Nickolaj Sander og Tine Møller Sørensen.