Med Udsyn
P1 Orientering - A podcast by DR
P1 Orientering sætter perspektiv på dagens største nyheder. Intelligent og godt selskab på farten, under madlavningen eller i sofaen. Dagens værter: Ole Brink og Adrian Busk Christensen. Og i dagens udgave af Orientering Udsyn: Det sidste år har forstærket billedet af et USA, der er delt i to. De to fløjes politikere bekriger hinanden med ord og retssager, og befolkningen rykker sig fra hinanden, både fysisk og holdningsmæssigt. Om du som amerikaner kan få en abort - eller stemme til valget - er dybt afhængigt af, hvilken stat, du bor i. Præsidentvalget i 2024 ser ikke ud til at komme til at mindske afstanden mellem de to fløje. Men hvor langt kan amerikanerne fjerne sig fra hinanden - og hvad kommer splittelsen til at betyde for valget? I tre afsnit samler Udsyn op på året, der gik, og ser frem mod tre vigtige valg i 2024 - i dette afsnit, præsidentvalget i USA. Gæst: Jørn Brøndal, professor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Tilrettelæggelse: Elise Normann. Vært: Nickolaj Sander. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.