Poptillæggets store Roskilde-opvarmning
Poptillægget - A podcast by Politiken - Vineri

Categories:
Roskilde Festival nærmer sig, og om få dage samles 130.000 mennesker på Dyrskuepladsen med ét fælles håb om at vride flest mulige magiske øjeblikke ud af festivalen. Derfor åbner ’Poptillægget’ de lunkne dåseøl og dykker ned i årets lineup med lommerne fulde af anbefalinger. For hvad bliver årets store fællesskabsøjeblik? Hvilket rave kan holde benene vågne, når klokken bliver tre om natten? Og hvem kan gribe os bedst, når vi trænger til at dansegræde? Vi guider dig hele vejen igennem programmet og går på opdagelse i både velkendte og nye musikoplevelser. PANEL OG ANBEFALINGER Mads Axelsen, radiovært og DJ. Anbefaling: Digtsamlingen ’Fra vinhus til paradis’ af Hafez. Lucas Arturo Ramsøe Willkens, journalist på Politiken. Anbefaling: Albummet ’The Sacrificial Code’ af Kali Malone. Atusa Zamani, DJ. Anbefaling: Albummet ’Tamika’s Lodge’ af African-American Sound Recordings. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Kom til Poptillæggets livepodcast på Roskilde Festival. Det foregår klokken 16.15 på Flokkr-scenen søndag den 29/6.See omnystudio.com/listener for privacy information.