Astronauter sover dårligt: Dansk lampe skal forbedre Andreas Mogensens søvn

Schumanns Rumraket - A podcast by Thomas Schumann

Categories:

Astronauter sover dårligt i rummet. Der er ikke nogen naturlig dagsrytme i det kunstige lys på Den Internationale Rumstation, så mange astronauter må bruge sovepiller for at få en ordentlig nats søvn. Derfor har SAGA Space Architects fra København udviklet en særlig lampe kaldet Circadian Light, som Andreas Mogensen har installeret i sin sovekabine på rumstationen. Når det er morgen, giver den et skær som ved morgengry på Jorden, og om aftenen er lyset rødt som ved solnedgang. Det skulle gøre det nemmere at falde i søvn og vågne op. Marius Bendsen er developer hos SAGA Space Architects og har arbejdet med elektronikken og koden i Circadian Light. Han forklarer her, hvordan det gik, da Andreas Mogensen skulle installere Circadian Light, og hvordan eksperimentet med at forbedre astronauternes døgnrytme kommer til at foregå. Han fortæller også, at SAGA Space Architects håber at kunne forsyne fremtidens rumstationer og rumskibe med endnu mere avancerede lys - og duftsystemer. Læs mere om SAGA Space Architects og Circadian på deres hjemmeside. Hvis du er nysgerrig på Andreas Mogensens rumrejse, så udgiver jeg også et nyhedsbrev, der hver uge gennemgår hans aktiviteter i rummet. Det hedder 'Andreas Mogensens Rumrejse'.

Visit the podcast's native language site