Mads P. på vanvidstogt, Superligaens frelser, og hvem kan true Gidsel?
Tyvstart - A podcast by DR

Han vinder alt. Han dominerer hver eneste turnering. Derfor kom det næppe som en overraskelse, at Mathias Gidsel for andet år i træk blev kåret til verdens bedste håndboldspiller. Men er der overhovedet nogen, der kan true den danske superstjerne i kampen om dén titel i fremtiden? Mads Pedersen tog søndag sagen i egen hånd og leverede et udbrud, der var Mathieu van der Poel og Tadej Pogacar værdigt. Med et angreb fra spids i Gent-Wevelgem sikrede den tidligere verdensmester sig sejren i brostensklassikeren. Skal han satse alt for endelig at triumfere i Paris-Roubaix? Superligaens nedrykningsspil er et drama uden lige. Fire klubber er i alvorlig fare for at rykke ned. Smid ligaens varmeste angriber i puljen og en traditionsklub på randen af panik, så har du en farlig cocktail. I dagens program sætter Andreas Kraul tal på de fire klubbers chancer for overlevelse. Vært: Emil Schiønning. Medvært: Tobias Hansen. Gæster: Håndboldreporter Emil Halkier og fodboldkommentator Andreas Kraul.