Om fascinationen af Seiko

Watch Me - A podcast by Euroman

Dette afsnit er bragt i samarbejde med Seiko. I det spritnye afsnit af Watch Me handler det om et af de urmærker, man bare ikke kan komme udenom, når emnet er armbåndsure. Seiko er på menuen, og nok engang skinner vært Brian Lykkes begejstring for urenes verden igennem. Seiko fremstillede deres første armbåndsur Laurel helt tilbage i 1913, hvilket betyder, at uret i år fylder 110 år. Jubilæet fejres blandt andet med en re-edition af det første ur. Med sig til at nørde Seiko har Brian Lykke inviteret ur-connoisseur Niels Pedersen, der har en helt særlig forkærlighed for netop Seiko. Niels Pedersen gennemgår Seikos historie, jubilæumsurene Presage Takumi og Prospex Save the Ocean – og så har han naturligvis kufferten fyldt af egne anekdoter om brandet. Seiko står også Brian Lykkes hjerte nært. Det var nemlig et Seiko PADI Samurai, Brian Lykke forærede til sin far i 70 års fødselsdagsgave. Niels Pedersens samling rummer både kostbare og svært tilgængelige ure. Alligevel er Seiko urmærket, han altid vender tilbage til. Det er ikke uden grund: Seiko har en gigantisk kollektion, og der er noget for enhver smag og pengepung. Og det er lige netop den begejstring for det historierige urmærke, Brian Lykke og Niels Pedersen dykker ned i. Hele afsnittet kan desuden ses på Youtube.com.

Visit the podcast's native language site